LittleLife
LittleLife producerer børnevenlige outdoor-rygsække og rejseudstyr. Fra dyre- og Disney-inspirerede tasker til ergonomiske designs, sikrer de komfort og sikkerhed for børn.
Til livets små eventyr
LittleLifes moderselskab, Lifeventure, har 25+ år på bagen, og virksomheden blev grundlagt som et passionsprojekt for Mark Cobham. På sine rejser kom Mark frem til, at han virkelig havde brug for udstyr, der ikke tyngede ham ned, og derfor gav han sig i kast med at lave letvægtsudstyr. Han ville skabe udstyr, der giver en bevægelsesfrihed, som tungt grej bare ikke kan hamle op med. Lifeventure begyndte med robuste, letvægts rejsebøger, der var særligt indrettet til at kunne indeholde flere valutaer, billetter og pas. I dag har Lifeventure omtrent 50 medarbejdere, og deres virke har udvidet sig – ikke kun til et ekstensivt sortiment af outdoorgear, men også til andre forretninger. Som fx LittleLife.
LittleLife kom til verden, da nogle børn kom til verden. Det foregik tilfældigvis sådan, at adskillige medarbejdere begyndte at udvide familien samtidig, og således opstod en helt ny passion. Det var at udvide og derved muliggøre, at hele familien kan opleve livet i friluften sammen. Ligesom hjemmet skal udstyres med diverse møblementer og udstyr, når der kommer små folk til, skal der også sørges for udstyr til børn.
En stor del af LittleLifes sortiment består af deres rygsække. Der er to kollektioner: En til børn mellem 1-3 år samt en til børn over 3 år. Mange af de flotte designs går igen igennem kollektionerne, så har du flere børn, kan du sagtens matche, hvis det er et specifikt ønske.
Rygsækkene er formet og udsmykket i bestemte motiver. Kollektionerne indeholder rygsække, der ligner dyr og karakterer, og de er bestemt iøjnefaldende for de små børn, faktisk kan de godt ligne en slags plysdyr. De vil i hvert fald ikke skille sig specielt meget ud i en bunke af børnenes yndlingsbamser. Netop derfor kan det være særdeles problemfrit at frembringe børnenes entusiasme og få dem til at iføre sig rygsækkene – vi kender alle børns luner, og vi ved, hvor meget en genkendelig figur kan gøre forskellen. Er dit barn fx helt tosset med Buzz Lightyear eller med mariehøns? En sådan rygsæk kan du sagtens få fat i!
Rygsækkenes dimensioner
Rygsækkene til de 1-3-årige børn har en 2 liters kapacitet, mens rygsækkene til 3+ har en dobbelt så stor kapacitet. Det er selvfølgelig ikke ret meget, men børnene hverken kan eller skal jo heller ikke bære eget læs. Der er plads til en drikkekop, deres yndlingssnack, deres yndlingslegetøj og/eller –bog, og de kan således hygge med deres helt habengut. Børn efteraber deres forældre – hvorfor skulle de ellers få lyst til at gå en tur med støvsugeren eller kokkerere i deres legetøjskøkkener? Har din familie en aktiv tilværelse, hvor I er meget på farten med oppakning? Så vil dit barn sikkert gerne følge trop.
Rent praktisk kan rygsækkene også bruges som en slags forlænget hånd. Børn har deres egen vilje, og når først de har lært at gå, er det ikke alle, der har lyst til at holde deres forældre i hånden. Derfor kan du koble en sikkerhedssnor på rygsækken og således have styr på barnet (både i forhold til retning og snublen), der stadigvæk følger sig fri som fuglen.
Rygsækkens skulderstroppe er justerbare, ryg- og skuldersektionerne er des mere polstrerede, og der er ligeledes navne- og adresseskilt. I tom tilstand vejer rygsækken 200 gram, og den er så afgjort designet til at være komfortabel for den lille krop.
LittleLife tester nøjsomligt samtlige produkter i henhold til både engelske og europæisk standarder, og de tester dem skam også på sig selv. 25 års ekspertise og erfaring er ballast til LittleLifes foretagende, og de sætter denne ekspertise i anvendelse for at sikre, at produkterne er pålidelige, praktiske og sikre. Og så skader det jo ikke, at børnene bliver draget af design og dermed gerne vil anvende produkterne.
Det er LittleLifes primære mission at give forældre og børn friheden til at kunne nyde friluftslivet sammen, og målet bliver nået igennem teknologisk avanceret og innovativt udstyr. Der bliver brugt banebrydende materiale og teknikker i det kreative og produktive arbejde, og resultaterne taler for sig selv.